Vores historie
For de bedste smagsoplevelser
“Good ideas start with brainstorming.
Great ideas start with coffee.”
Citat: Barista Journals Brigade.
Europa Kaffe & Te
At vi hos Europa Kaffe & Te elsker kaffe og te er næppe nogen overraskelse.
Som en del af Europa-familien går vores passion for kaffe da også meget længere tilbage end 2019, hvor vi åbnede vores risteri i Aarhus. Ja, faktisk har kærligheden til kvalitetskaffe været et omdrejningspunkt for hele vores koncern lige siden vores stifter Jens Nørgaard sammen med sin far, mor og bror åbnede café Europa 1989 i København for mere end 30 år siden.
Dengang var kaffescenen i Danmark en noget anden end den, vi oplever i dag. Det var en tid, hvor snak om kaffe mest handlede om, hvor meget man fik for sine penge, og hvor længe posen kunne holde sig. Dengang talte kun få om baristaer, single estate-kaffe og latte art.
Men alt dette skulle ændre sig – ikke bare for os, men for hele Kaffe-Danmark. For selvom vi allerede fra starten havde kærlighed og ambitioner på kaffefronten, var vi dengang et helt andet sted, end vi er i dag. Dengang var vores cappuccinoer for eksempel lavet med et espressoshot i bunden af en kop, overhældt med varm mælk og toppet med luftigt mælkeskum – en såkaldt skumfidus. Det var meget langt fra den cremede oplevelse, en virkelig god cappuccino kan være, hvis den er lavet perfekt.
Den helt store åbenbaring kom til os i 1999. Her drog vi et par stykker til Oslo for at opleve de norske baristamesterskaber. Her opdagede vi for alvor en verden af kvalitetskaffe. Her var det at brygge kaffe og skumme mælk en kunstart og et håndværk på et helt andet niveau, end det vi var vant til hjemmefra.
Oplevelserne i Oslo satte således gang i mange tanker hos os. Nu begyndte vi for alvor at sætte os ind i brygmetoder, mælkeskummere og mælkens mange muligheder. Og det var et fokus, der ikke kun skulle blive til glæde for kunderne i caféen – det satte os også på kaffenørdernes verdenskort. Siden da har vi nemlig blandt andet fostret ikke mindre end tre barista-verdensmestre, været med til at starte Nordic Roaster Forum og Nordic Barista Cup og generelt været dybt involveret i etableringen af den danske scene for specialkaffe.
Derfor var det også naturligt, at vi arbejdede hen mod at få vores helt eget kafferisteri – en drøm og en passion, der kulminerede i 2019, da vi efter flere års tilløb endelig kunne åbne risteriet i Gellerup i Aarhus. Det har da også i årtier inden da været en drøm at kunne producere vores egen kaffe, og nu kunne vi endelig gøre det i et unikt miljø.
I Aarhus har vi virkelig gode faciliteter til at riste og forarbejde kaffe, samtidig med at vi kan bidrage til det lokale liv som en aktiv medspiller i lokalområdet. Det gør vi blandt andet ved at kunne tilbyde arbejde til nogle af de skæve eksistenser, man finder netop her. Vi vil gerne tage et socialt ansvar og give folk langt fra arbejdsmarkedet en chance.
Således kan vi med risteriet udleve vores vision om at gøre specialkaffe tilgængelig for så mange som muligt på en ansvarlig, bæredygtig måde. Det er vi sikre på, er til glæde for såvel kunder som medarbejdere og leverandører.

Lad os tage en snak og skræddersy en løsning til jer
For at vi kan sammensætte den helt rigtige kaffeløsning til jer, vil vi gerne tage en uforpligtende samtale med jer.
"(Påkrævet)" indikerer påkrævede felter