VEJLEDNING
Cupping er branchens standard bryggemetode, når man skal vurdere kaffekvalitet. Det er en fantastisk god måde at lære mere om kaffe på, uanset om du er forbruger, rister, forhandler eller kaffefarmer. Cupping er udviklet for at skabe en ensartet bryggemetode, som alle i branchen kan referere til og dele kaffe.
Cupping kræver meget lidt udstyr og teknik. Det gør bryggemetoden meget konsekvent og nem gentagelig. Med cupping har du god mulighed for at smage mange forskellige kaffer, ved siden af hinanden.
Du skal bruge mindst 2 cupping skeer (alternativt 2 spiseskeer), en timer, mindst 1 kop fyldt med rent kogt vand til at rense din ske i imellem de forskellige kaffer.
Trin 1
Forberedelse: Tilføj 12g formalet kaffe af de kaffer du skal smage i hver sin kop eller cuppingskål. Stil dem op på en lige linje på et bord/køkkenbord.
Trin 2
Duft: Tag din tid til at dufte til hver kaffe.
Trin 3
00:00 – 04:00 min
Brygning: Start din timer (4 min.) Hæld nu 200ml. friskkogt vand oveni hver kop med formalet kaffe. Vær omhyggelig med at al kaffen vædes. Herfra er det vigtig ikke at røre/bevæge ved kopperne, før tiden er gået, da det vil ødelægge ekstraktionen/brygningen.
Trin 4
04:00 min
Bryd overfladen: Efter 4 minutters bryggetid er det tid til at overfladen skal brydes. Før din ske igennem overfladen af kaffen 3 gange, undgå at skeen nærmer sig bunden af koppen. Kaffen samler sig nu på bunden. Når du bryder overfladen, afgiver kaffen CO2. Det er oplagt at have næsen tæt på overfladen og opleve duften.
Trin 5
Fjern skummet: Efter du har brudt overfladen, er der stadig lidt skum i overfladen. Brug 2 skeer til at afskumme overfladen. Pas på du ikke rører rundt, så kaffen hvirvles op fra bunden.
Trin 6
Værsgo: Nu er du klar til at smage. Tag en skefuld kaffe, uden at dyppe dybt, og slubr så kaffen. Gerne kraftigt og med en høj hvislen. Ideen er at spraye kaffe rundt i munden og svælg således at alle smagsløg aktiveres. Tag dig tid til at smage kafferne ved forskellige temperaturer, da kaffens smage ændrer sig med temperaturen.
Vores anbefalinger til at få det bedste ud af din kaffe
Vandkvalitet
Frisk rent vand, hvis muligt filtreret vand.
Vandtemperatur
Den optimale vandtemperatur for kaffebrygning er 93-95 °C.
Afmåling
Kaffevægten kan bruges til at afmåle både kaffe og vand. (1 g vand = 1 ml).
Formaling
Friskmalet kaffe giver mere velsmagende kaffe.