Sigfreds – Olman

Fra: 135,00 kr.

Olman prøver ikke at udgive sig for at være noget den ikke er
Olman behøver ikke at have eksplosioner af farverige smagsnoter, det her er hvad man i kaffeverden kalder ”bare en god kop kaffe”.
Man kan tydeligt smage at Olman Valladarz og hans familie, ved hvordan man producer verdensklasse kaffe.
Med Olman kaffen, kan du opleve en perfekt blød og balanceret kaffe, med subtile krydderi og florale noter, og en skøn eftersmag af sød mælkechokolade.

Yderligere information

Vægt 270 g
Vælg vægt

Smagsudtryk

Smagsnoter

, ,

Optimeret til

Sorter

Forarbejdning

Brand

Produktlinje

Sække købt

Produceret af

Land

Region

Højde

Produkt detaljer kommer snart

Vi arbejder i øjeblikket på helt nye bryggeopskrifter.

Læs mere om produktet

Ristmesteren Med Ristede Bønner EUROPA Kaffe & Te

Ristmesterens vision

Familien Valladarez, Olman, hans far og bror, er kendt for deres høje kvalitet af kaffe, måden de arbejder med deres efterhøst forarbejdning og deres imponerende diversitet af kaffesorter, har gjort at de igennem årene har opbygget et rigtig godt navn på kaffescenen.

For at have den fulde kontrol over deres produktion ejer de deres egen tørremølle (stedet hvor de sortere og forbereder deres tørrede kaffebønner til eksport) såvel som deres egen kaffefarm Finca Buenos Aires. Olman er en ”moderne producent” og det er ikke ualmindeligt at møde ham til forskellige messer og kaffe events rundt om i verden.

I løbet af de sidste 15 år har Olman og hans far mere end 10 gange været blandt vinderne af Cup of Excellence (en konkurrence man kan kalde verdensmesterskaberne for kaffeproducenter) som i den grad viser hvor konsistente de er i forhold til at producer kaffe af meget høj kvalitet.
Det er nu tredje gang at vi hos Sigfreds køber en kaffe lot fra Finca Buenos Aires.

Vi rister Olman medium længe, for at skabe en meget blød og balanceret kop kaffe med en dejlig vedvarende eftersmag af sød mælkechokolade, og til en lys ristegrad for at bevare dens subtile krydderi og florale smagsnoter.

Er man på jagt efter spænding og eksplosioner af smagsnoter, så er det ikke denne kaffe, men hvis man ”bare” vil have harmonisk og ren kaffe, så er Olman den perfekte kaffe, for det er intet mindre end ”bare en god kop kaffe”.

Nicaragua 01

Generelle kendetegn for producentland

I 1790 blev kaffe første gang introduceret i Nicaragua af katolske missionærer.

Siden 1870 har kaffe været den førende eksportvare i Nicaragua. I dag er Nicaragua et producentland med stor fokus på sporbarhed og kaffeproducenterne arbejder typisk målrettet med deres kvalitet.

Man kan generelt forvente at opleve en række forskellige smagsnoter. Typisk er kafferne ret komplekse i smagen og har typisk behagelige frugtige smagsnoter med en ren syrlighed.

Mød producenten

Luis Emilio Valladarez, Olmans far, købte en lille farm kaldet Buenos Aires i Diplito bjergområdet i det nordlige Nicaragua tæt på grænsen til Honduras, for mere end 60 år siden. Siden da har de udvidet med farmene La Laguna og El Suyatal.

I 2004 begyndte Olman og hans bror at hjælpe på familiefarmen. I dag har de fået bygget tørremølle kaldet Cafetalera Buenos Aires, for at få endnu mere kontrol over produktionen og eksporten, det giver dem bedre mulighed for at kunne udforske nye forarbejdningsprocesser og teste nye kaffesorter, i den evige jagt på den bedst mulige kaffe kvalitet.

Olman
Honey

Kaffens forarbejdning

Forarbejdningen Honey processed, er mest udbredt i central Amerika, hvor en depulper maskine fjerner det yderste skind og det meste af frugtkødet fra kaffebærerne.

Alt efter hvor meget frugtkød der efterlades på kaffebønnerne kaldes de Yellow honey, Black honey osv. Fælles for disse honey forarbejdet kaffer er at det efterladte frugtkød indeholder frugtsukker som tilfører en masse sødme og krop til den færdige kaffe. Denne forarbejdning benytter ingen vand.