Produktdetaljer
Rio Coco kaffen er det første resultat af vores samarbejde med The Coffee Sourcing Guild, hvor ideen er skandinaviske risterier kan gå sammen og købe direkte fra producentlande udenom de europæiske importere. Det betyder at vi kan have fuld kontrol og sporbarhed igennem hele forsyningskæden. Rio Coco var et nemt valg da guild medlemmerne allerede havde et godt kendskab til denne region. Europa Kaffe & Te kunne derefter vælge præcis den lot vi ville have.
Vi rister Rio Coco medium længe til en medium ristingsgrad, for at fremhæve kaffens sødme af tørret frugter og lange eftersmag af chokolade.
Rio Coco er det sikre valg, med kaffens sødme og cremet mundfølelse, der giver en utrolig behagelig filterkaffe. Hvis ”Hygge” skal beskrives, vil Rio Coco uden tvivl være en rigtig ”hygge kaffe”.
Vasket forarbejdning bedre kendt som washed processed, har til formål at fjerne al frugtkødet fra kaffebærerne inden de tørres.
Efter kaffebærerne er plukket, fjernes skindet og det meste af frugtkødet i en depulper maskine, derefter flyttes kaffen over i et fermenteringskar som opløser det sidste frugtkød og den inderste hinde kaldet pergamenthinden, så bønnerne er klar til at blive vasket rene inden tørringen.
Som navnet antyder bruges der store mængder vand i denne forarbejdning, og det kan give nogle miljømæssige udfordringer, da spildevandet kan være forurenet.
Når kaffen bliver forarbejdet gennem washing, giver det typisk kaffen en ren og mere frisk smagsoplevelse.
I 1790 blev kaffe første gang introduceret i Nicaragua af katolske missionærer.
Siden 1870 har kaffe været den førende eksportvare i Nicaragua.
I dag er Nicaragua et producentland med stor fokus på sporbarhed og kaffeproducenterne arbejder typisk målrettet med deres kvalitet.
Man kan generelt forvente at opleve en række forskellige smagsnoter. Typisk er kafferne ret komplekse i smagen og har typisk behagelige frugtige smagsnoter med en ren syrlighed.
Prodecoop kooperativ består i dag af over 1000 små producenter hvoraf 30% er kvindelige producenter. Producenterne som også i fællesskab ejer Prodecoop er fordelt over det nordlige Nicaragua i områderne Esteli, Madriz og Nueva Segovia.
Kooperativet hjælper producenterne med udviklingen af landbruget, uddannelse, økonomi, markedsføringen, arbejder med kvalitetssikring af kaffekvaliteten og forskellige sociale projekter. Den løbende uddannelse af producenterne er utrolig vigtig for at sikre den løbende udvikling for de forskellige producentområder.