Etiopien er kaffens fødeland. Det er her, historien om Arabica-kaffen begynder, i de høje skove i det sydvestlige højland, hvor de vilde kaffetræer voksede, længe før nogen tænkte på kaffe som en handelsvare. Ifølge en af de mest kendte legender skal en gedehyrde ved navn Kaldi have opdaget kaffen, da han bemærkede, hvor livlige hans geder blev, efter de havde spist bær fra en bestemt busk. Om legenden er sand eller ej, understreger den noget centralt: kaffen er dybt forankret i landets kultur og har været det i århundreder, længe før den bredte sig til resten af verden via handelsruter gennem Yemen og videre ud i Mellemøsten og Europa.
I dag er Etiopien fortsat hjemsted for den største genetiske mangfoldighed af kaffesorter i verden, en arv, der ikke findes noget andet sted. Mange af landets kaffetræer er stadig vilde eller halvvilde og vokser side om side med den oprindelige skov, som de altid har gjort. Det gør Etiopien til en undtagelse blandt de store kaffeproducerende lande, hvor kaffeplanterne de fleste andre steder stammer fra et forholdsvis snævert udvalg af sorter, der er udbredt gennem plantager og handel.
Kaffen er også en fast del af hverdagslivet i Etiopien. Den traditionelle kaffeceremoni, hvor de grønne bønner ristes, stødes og brygges direkte foran gæsterne, er stadig en central social begivenhed i mange hjem og en påmindelse om, hvor tæt kaffen og fællesskabet hænger sammen i etiopisk kultur.
Landets kaffeproduktion foregår i dag på tre måder, der hver især bærer præg af denne historie:
Skovkaffe
Den mest oprindelige form. Bærrene kommer fra vilde eller halvvilde kaffetræer, der vokser naturligt i skovene, typisk i den sydvestlige del af landet, og som fortsat gror under det samme trædække, kaffen altid har gjort. Udbyttet er lavere end ved mere intensivt landbrug, men bærrene får til gengæld god tid til at modne langsomt i det kølige skovklima.
Havekaffe
Her er kaffetræerne plantet tæt på boligerne, ofte med færre skyggetræer, hvilket gør det lettere for farmerne at følge og optimere produktionen, blandt andet ved brug af gødning. Havekaffe er den mest udbredte produktionsform og står for størstedelen af Etiopiens samlede kaffeproduktion.
Plantagekaffe
Denne kategori dækker over kaffe dyrket på store, optimerede plantager med fokus på stordrift. Her arbejdes målrettet med at maksimere høsten gennem gødskning, og der anvendes ofte sygdomsresistente kaffesorter for at sikre en stabil produktion.
Denne lange og uafbrudte historie afspejler sig tydeligt i koppen. Etiopisk kaffe er kendt for en smagsmæssig diversitet, som få andre oprindelseslande kan matche, fra sprøde citrusnoter og intens blomsterduft til kandiseret frugt og i nogle tilfælde helt tropiske smagsnoter. Forarbejdningsmetoden spiller en afgørende rolle for udtrykket: Washed etiopiske kaffer er ofte utrolig elegante og næsten teagtige i deres lethed, mens Natural forarbejdede kaffer typisk er langt mere frugtige og fyldige. Uanset metode bærer kaffen fortsat et umiskendeligt aftryk af det sted, hvor kaffeplanten selv har sine rødder.
