Bedeye

150,00 kr.

Bedeye er en kaffe fra Khalid Shifa i Etiopien – fra de små omkringliggende kaffefarmere dyrket i skovens naturlige skygge, som en lækker ren og elegant smag, pga modningsprocessen tager længere tid I skyggen.
Den er lyst ristet for at fremhæve de friske noter af citron, abrikos og honning.
En harmonisk og levende kop, skabt gennem mange års samarbejde og respekt for naturen.

Hurtig levering

Inden for 96 timer

Fri fragt

Ved køb over 500 kr.

Friskristet kaffe

Fra eget risteri

Specifikationer
Smagsnoter Citron, Abrikos & Honning
Smagsudtryk Frisk
Optimeret til Sort kaffe
Premium betalt Kommer snart
Sorter Heirloom
Mærkning Økologisk
Forarbejdning Washed
Brand EUROPA Kaffe & Te
Produktlinje Signatur
Produceret af Khalid Shifa
Land Etiopien
Region Limmu, Goma
Højde 1900 - 2000 m.o.h.

Ristemesterens vision

Under en rejse til Etiopien havde vi den store glæde at blive budt velkommen af Khalid Shifa, producenten bag denne enestående kaffe.
Vi glemmer aldrig det besøg: en tidlig morgen, mens solen steg over skoven, sad vi med en kop af hans kaffe, et stykke nybagt brød og honning fra gården – et øjeblik af ro og nærvær, som markerede begyndelsen på det, der nu i 2025 er blevet et seks år langt samarbejde.

Khalid har arvet sin farm fra sin far, som igen arvede den fra sin egen. For ham er skoven ikke blot en del af landskabet – den er en del af hans arv. Han passer på den med dyb respekt og dyrker sin kaffe med metoder, der bevarer både biodiversiteten og skovens naturlige balance.

Gennem sin utrættelige stræben efter kvalitet – og et mangeårigt samarbejde med kaffeimportøren Belco – er Khalid blevet en mester i forarbejdning. Hans kaffer er ikke blot aromatiske og fyldige, men også bemærkelsesværdigt rene – et klart udtryk for både håndværk og omhu.

Denne kaffe lot er forarbejdet på Bedeye vaskestation, der ligger side om side med vores nybygget-planteskole – som er et initiativ startet gennem vores Giv Tilbage-projektet I 2024, og som vi arbejder videre på I 2025’s Giv Tilbage projekt.
Vaskestationen spiller en vigtig rolle i at fastholde høje kvalitetsstandarder og bidrager samtidig til lokal udvikling og genplantning i området.
De små omkringliggende kaffefarmere, høster deres kaffebær og leverer dem til Bedeye-vaskestation, hvor Khalid og hans team forarbejder kaffebærrene.
For at bevare sporbarheden og den unikke karakter adskilles alle lots efter høstdag – denne lot er fra dag 15 i høsten.Khalid Shifa deler vores tro på, at kaffe af høj kvalitet skabes med respekt for naturen.

Vi rister Bedeye hurtigt – på under ti minutter – og lyst, så kaffen bevarer sin friske citrusduft og fine, honningsøde blomsteraroma.
En let og balanceret kop, hvor håndværk, natur og menneskelig omhu mødes i smuk harmoni.

Generelle kendetegn for producentland

Etiopien er kendt som kaffens oprindelsesland. Etiopien har tre forskellige produktionsformer henholdsvis, skov kaffe, have kaffe og plantage kaffe.

Skov kaffe
Her kommer kaffebærerne fra vilde kaffetræer der vokser i skovene typisk i den sydvestlige del af landet. Kaffetræerne får naturlig skygge og består af mange forskellige sorter. Høsten er generelt lavere sammenlignet med traditionelt landbrug.

Have kaffe
Betyder at kaffetræerne er plantet rundt om boligerne. Der er typisk færre skyggetræer, og det er nemmere at optimere produktionen feks. Ved brug af gødning. Det er denne type landbrug der står for størstedelen af kaffeproduktionen i Etiopien.

Plantage kaffe
Nu taler vi om kaffe fra store optimeret plantager, med fokus på stordrift, og arbejder målrettet med at optimere høsten med gødning og producer typisk kaffe med sygdomsresistente kaffesorter.

Generelt er kaffeprofilen fra Etiopien kendetegnet ved at være meget forskelligartet, lige fra citrus typisk bergamotte og meget floral over til kandiseret frugt sågar helt over til de tropiske frugtsmage.
Vaskede Etiopiske kaffer, kan være utrolig elegante næsten helt te-agtige og meget komplekse i sit smagsudtryk. De naturligt forarbejdet kaffer kan være meget frugtige og helt eventyrlige i sit smagsudtryk.

Echemo hos Khalid Shifa
Khalid Shifa fra Echemo

Mød producenten

Khalid Shifa er tredje generations kaffeproducent og har drevet Echemo farmen med samme dedikation som sin far og bedstefar. Sammen med sin bror arbejder de målrettet for at forbedre kaffens kvalitet, med et stort fokus på at bevare den lokale natur, da Khalid udmærket er klar over hvor stor betydning et sundt økosystem har på kvaliteten af kaffen.

Oprindelig fik den lille kaffefarm sine kaffebuske fra Choché skoven, der ifølge legenderne er oprindelsesstedet for den Etiopiens kaffe, hvor en fårehyrde bemærkede at hans får fik masser af energi af at spise kaffebærerne.
Khalid har stadigvæk kaffebuske fra Choché skoven, som han værdsætter meget og tager sig særligt af.
I dag er Echemo kaffefarmen vokset til over 35 hektar i Jimma regionen og ligger i 2100 m.o.h. Økosystemet er sundt med en alsidig biodiversitet som Khalid og hans bror aktivt arbejder for at bevare.

Kaffens forarbejdning

‘Washed coffee’, også kendt som ‘fully washed’ eller ‘wet processed’ kaffe, er en forarbejdningsproces, der bruges til fremstilling af kaffe, hvor man fjerner det ydre frugtkød fra de friskplukkede kaffebær ved hjælp af vand og gæring.

Denne proces giver en ren og lys smag, der afspejler kaffens naturlige kvalitet og smagsnuancer.
‘Washed coffee’ er den mest udbredte metode for specialkaffe, da den fremhæver kaffens komplekse aromaer og syrlige noter, som typisk ville blive nedtonet af frugtsukkerne i en naturlig forarbejdet kaffe.

Hvis du leder efter en kaffe med en delikat og frisk smagsprofil, så er ‘washed coffee’ det perfekte valg for dig.

Kvinde der vasker bønner

Mere i din smag

Assam Te – Sort te

78,00 kr.


Jordagtig, Nøddeagtig & Tørret frugt

Assam Te – Sort te

78,00 kr.

Jordagtig, Nøddeagtig & Tørret frugt

Amaybamba

93,00 kr.

Fyldig
Chokolade, Tørret frugt & Nøddeagtig

Amaybamba

93,00 kr.

Chokolade, Tørret frugt & Nøddeagtig

Jasmin te – Grøn te

78,00 kr.


Floral

Jasmin te – Grøn te

78,00 kr.

Floral